Kontakt og tryghed
Mit navn er Anja. Jeg er uddannet certificeret psykoterapeut MPF fra Systemisk Institut for Familieterapi og arbejder til daglig som terapeut i UngRevers. Sideløbende tilbyder jeg privat terapi i mit hyggelige lokale i Odense NV eller online.
Tøv ikke med at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig og/eller din familie.

Terapi hos mig
Hos mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og mødt, som den du er.
Jeg lytter med åbenhed og nysgerrighed, så vi sammen kan forstå det, der fylder hos dig.
Vi finder ud af, hvad der er på spil, og hvad du har brug for, så det bliver lettere for dig at navigere i dit liv og dine relationer.
Mange kan føle sig begrænset af, at blive defineret på en særlig måde og blive “puttet i en kasse”. At opdage nye nuancer og blive klogere på dine egne følelser, handlemønstre og reaktioner kan hjælpe til at bygge et fundament, hvorfra du tør tage det næste skridt til at leve efter egne værdier, håb og drømme. Dette er gældende i både individuel, par- og familieterapi.
medlem af dansk psykoterapeutforening
Jeg er medlem af dansk psykoterapeutforening, hvilket betyder at min uddannelse lever op til en række kriterier, der sikrer kvalitet og faglighed, når du vælger mig som terapeut.
STor Erfaring i SVÆRE samtaler
Til dagligt arbejder jeg som børne- og ungeterapeut i Ung Revers, hvor jeg hjælper børn, unge og voksne, der er vokset op familier med et overforbrug af alkohol, stoffer eller medicin. Jeg har tidligere arbejdet som gymnasielærer, studievejler og som rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Løbende Dygtiggørelse
I forbindelse med mit arbejde deltager jeg løbende i supervisioner og kurser, hvilket giver mig mulighed for at reflektere over min praksis og udvikle mig som terapeut.
Teoretisk og PRAktisk funderet
Jeg følger løbende kurser og seminarer for at følge med i den nyeste viden indenfor psykoterapi. Senest har jeg færdiggjort universitetskurset “Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis“.

